Larsson läser
Janerik Larsson
Janerik Larsson
Danska Jyllands-Posten ägnar just nu en serie artiklar åt integrationsproblemen:
Den lange valgkamp, som Christiansborg-politikerne allerede nu har skudt i gang, bør føre til helt nye konkrete bud på at få indvandrere og efterkommere i Danmark i arbejde.
Det siger såvel Erik Bonnerup, som var formand for tænketanken for bedre integration, samt den tidligere leder af Danmarks Statistik, fhv. rigsstatistiker Jan Plovsing på baggrund af en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Den viser, at 42 pct. af de mandlige og 47 pct. af de kvindelige indvandrere fra ikkevestlige lande i aldersgruppen 30-59 år er på offentlig forsørgelse. For kvinder fra Libanon og Somalia er det 8 af 10, og for mændene fra disse lande tæt på 7 af 10.
Fhv. rigsstatistiker Jan Plovsing siger:
»Det er en overordentligt chokerende andel. Disse mennesker skulle jo være på arbejdsmarkedet. Det er et udtryk for, at det går elendigt med integrationen for i alle tilfælde nogle befolkningsgrupper; andre befolkningsgrupper, eksempelvis indvandrere fra Sydøstasien, er jo i langt mindre grad offentligt forsørgede. Mødet mellem det danske velfærdssystem og visse kulturer harmonerer rigtig dårligt.«
Den danska arbetsgivareföreningen DA (Svenskt Näringslivs danska systerorganisation) ägnar sitt senaste nyhetsbrev åt problematiken med den illa fungerande integrationen:
Ikke-vestlige indvandrerkvinder og efterkommere er overrepræsenteret i de langvarige kontanthjælpsforløb, hvor de tegner sig for 25 pct. af de, der har modtaget kontanthjælp i mere end 10 år inden for de seneste 15 år. Til sammenligning udgør ikke-vestlige indvandrerkvinder og efterkommere 14 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere og 4 pct. af den samlede befolkning mellem 18 og 64 år.
Selv om kontanthjælpen er tænkt som en midlertidig hjælp, der skal gøre borgeren i stand til at klare sig selv, har over 25.000 personer modtaget kontanthjælp i mere end 10 år inden for de seneste 15 år. Særligt indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande er overrepræsenteret, idet 6.400 har modtaget kontanthjælp i mere end 10 ud af de seneste 15 år. Tilsvarende har 8.200 danske kvinder været på langvarig kontanthjælp, viser beregninger, som DA har lavet på Beskæftigelsesministeriets DREAM-register.
Torben Tranæs, forskningschef- og professor ved Rockwool Fondens Forskningsenhed mener, at tallene peger på et strukturelt problem:
”Det er bemærkelsesværdigt, at en så stor andel af indvandrerkvinderne har været på kontanthjælp i årevis. Det er ikke meningen med ydelsen. Kontanthjælp er ikke en varig ydelse, det er en forbigående ydelse man kan få, indtil man finder job eller kommer over de problemer man måtte have udover at mangle job. Det er mærkværdigt og burde ikke kunne lade sig gøre, at nogen er på kontanthjælp i 10 år ud af de seneste 15 år,” siger han.